Bemærk: Dette arrangementet er afholdt

Koncert med Ipek Yolu (Anatolian Folk & Psychedelic Rock)

Ipek Yolu indtager Station K med deres debutalbum ’Tropical Anatolia’ spækket med musik fra alle verdenshjørner.

Ipek Yolus navn, der betyder Silkevejen på tyrkisk, indkapsler utrolig godt, hvad der er på spil i deres musik. For som Silkevejen forbandt øst og vest og muliggjorde kulturelle udvekslinger og afsmitninger, ligeså er Ipek Yolus lyd et livstykke af et miks af bastung, electro-farvede cumbia-grooves, rockstøvede saz-riffs og anatolsk folk tilsat et drys 60’er-drejet psykedelisk rock.

Bandet består af musikere fra Aarhus Roots & Hybrid-scenen fra bands som Hudna, Junglelyd og AddisAbabaBand, og har allerede flere anmelderroste koncerter bag sig i det meste af Danmark på spillesteder og festivaler. Glæd dig til efteråret, når Ipek Yolu lægger vejen forbi de kreatives holdeplads i Langå, nemlig Station K. Her i Langås gamle stationsbygning i Bredgade har frivillige Langå-borgere omdannet før tomme lokaler til nu at være et knudepunkt for kulturliv og kreative fællesskaber.

Turbinen på Tour: I tæt samarbejde med venner og ildsjæle i lokalsamfundene omkring Randers præsenterer Turbinen en række koncerter i helt særlige omgivelser, når vi med Turbinen på Tour rykker koncerterne ud fra spillestedets rammer og ud i landet.

Billetter

Station K